Paying a High Price for Your Cheap Roses (Danish)

This article was originally published in Dutch by Danwatch. The key points of this article are presented in English below, followed by the original version of the article. For a full English version of this article, please click on the “Translate page with Google” button on the upper right-hand side.

Key Points

• Employees at Sher Ethiopia PLC, the world’s largest producer of cut roses whose flowers are sold in Danish supermarkets, say they suffer serious health problems from exposure to pesticides in the greenhouses.
• Several current employees interviewed in Ethiopia describe health issues they attribute to pesticide exposure—including blindness in one eye, skin and organ damage, and ongoing symptoms like headaches and dizziness—and say safety protections are inadequate.
• A Swedish consumer group test found pesticide residues on roses from Afriflora Sher sold in Nordic supermarkets. Experts note that although the chemicals found are legal in the EU, they can pose health risks if not handled properly.
• Workers report fear of speaking up about conditions due to job security concerns, and say protective gear is often insufficient or not used. The company denies the allegations and says it has robust safety procedures.
• This article also discusses broader concerns about the flower industry’s reliance on pesticides, lack of pesticide residue limits for flowers, and the social and economic pressures that keep workers in hazardous jobs despite health risks.

Betaler en høj pris for dine billige roser

Tre nuværende ansatte hos verdens største roseproducent fortæller, at de arbejder under forhold, der sætter deres helbred over styr. Danwatch har været i Etiopien og besøgt byen, hvor roser, der ender i danske supermarkeder, gror.

Man kan fra hovedgaden ikke undgå at bemærke de høje, hvide plastiktelte. Række efter række står de i hundredvis af meter og dækker et areal, der svarer til 375 fodboldbaner med roseproduktion. 

Drivhusene, som vi står foran i den etiopiske by Batu, tilhører verdens største producent af afskårne roser, Sher Ethiopia PLC. Og blomsterne kan findes i danske supermarkeder som Føtex City, Kvickly, Rema 1000, Netto og Min Købmand. Du kan læse supermarkedernes svar på anklagerne her.

Danwatch rejste til Etiopien og mødte tre nuværende medarbejdere, der betaler prisen for vores roser. De fortæller om skader fra dårlige arbejdsforhold og kritiserer håndteringen af sprøjtemidler i drivhusene.

Afriflora Sher afviser i et svar til Danwatch de tre medarbejderes fortællinger. 

“Vores medarbejderes ve og vel er altafgørende, og vi har robuste procedurer og protokoller, der skal sikre høje sundheds- og sikkerhedsstandarder på vores farm,” skriver de. Læs deres fulde svar i bunden af artiklen. 

Sher Ethiopia PLC er ejet af hollandske Afriflora Sher, der i 2005 byggede sine første drivhuse i Batu. I dag er virksomheden fordelt over tre produktionssteder i Etiopien, hvoraf den største foregår i Batu. Tilsammen producerer de tre farme ifølge virksomhedens hjemmeside mellem 2,5 og fire millioner roser om dagen. De bliver kørt til hovedstaden Addis Ababa, hvor de lastes på fly til Holland, for derefter at blive kørt ud til de europæiske forbrugere – primært gennem salg i supermarkeder.

Som borger og forsker har Solomon Dessalegn Dibaba selv set, hvordan blomsterfarmen har ændret Batu. I mange år har han forsket i blomsterindustrien i relation til de ansattes sundhed og arbejdsvilkår samt lokalsamfundenes muligheder. En del af hans forskning har også omhandlet Sher Ethiopia, forklarer han over en videoforbindelse.

Sher – som de lokale bare kalder den – har betydet arbejde til de lokale, de har oprettet skoler, et hospital og sørget for ordentlige veje. Men selv om den Fairtrade-certificerede virksomhed har bragt muligheder til byen, har de sprøjtemidler, som bliver brugt i produktionen, også haft en pris. 

“Det er en farezone, fordi det kræver stærke kemikalier at producere blomster, og det påvirker de ansattes sundhed,” siger Solomon Dessalegn Dibaba. 

Med Shers størrelse kommer også et stort ansvar, mener han.

“Sher er ikke bare den største producent i området. Det er den største producent i verden. Det vil sige, at deres handlinger har en signifikant påvirkning,” siger han med en hævet stemme.

Sprøjtemidler i drivhuset

Bag blomsterfarmens tynde ståltrådshegn går vagter i lyseblåt fra top til tå og holder øje med os. Vores oversætter fortæller, at vi skal videre, inden vi vækker alt for stor opmærksomhed. På en ujævn grusvej kører vi langsomt tilbage til hovedgaden.

Her sidder 45-årige Kasech Kebede og venter på os. Hun fortæller, at hun var med fra begyndelsen hos Sher Ethiopia. Først som byggearbejder, hvor hun var med til at bygge drivhusene og senere som ansat til at plukke blomster og tage skraldet ud. I dag arbejder hun som vagt på farmen, efter hun blev blind på sit venstre øje. Det var ifølge hendes udsagn, fordi hun en dag fik nogle af sprøjtemidlerne i øjet, mens hun plukkede roser.

Hun fortalte sin arbejdsplads, at hun skulle på hospitalet, men det var først efter, at hendes ansigt var hævet helt op, og det begyndte at bløde, at hun fik lov til at komme på Sher-hospitalet, fortæller hun. Ifølge Kasech Kebede gav de hende bare øjendråber. 

Med hjælp fra familie og venner lykkedes det at få samlet penge nok til, at hun kunne komme på et andet og større hospital i nabobyen. Men der var det allerede for sent at gøre noget, fortæller hun. 

“Jeg havde mistet mit syn på det ene øje, og det andet var også påvirket af sprøjtemidlerne,”  fortæller hun og tilføjer, at hun også lider af hovedpine og svimmelhed.

Kasech Kebede kender ikke til navnene på sprøjtemidler, der bliver brugt i drivhusene, og som hun mener at være blevet syg af. Hun genkender til gengæld lugten.

»Det er de samme, som de har brugt i mange år. Nogle gange, når jeg kan lugte det, bliver jeg så svimmel, at det føles, som om jeg er ved at falde,« fortæller hun.

I 2024 testede Råd & Rön, den svenske pendant til Forbrugerrådet Tænk, pesticidrester på 20 roser solgt i svenske supermarkeder. Heriblandt roser fra Afriflora Sher, der består af de tre nævnte farme i Etiopien. I testen blev der fundet rester af pesticidet acetamiprid og svampemidlet spiroxamin, der begge er lovlige i EU. De kan dog være farlige, hvis ikke de håndteres korrekt. 

Ud fra sikkerhedsdatablade fra leverandører af acetamiprid og spiroxamin i Danmark kan man læse, at de to sprøjtemidler blandt andet kan forårsage hudirritation, mistænkes for at skade det ufødte barn, kan skade organer ved længerevarende eller gentagen eksponering samt er giftige og kan have langvarige virkninger for vandmiljøet. 

Derudover gælder det for spiroxamin, at det kun må bruges, hvor der er passende udsugning og må ikke komme i kontakt med overfladevand, kloakanlæg eller grundvand.

WHO kategoriserer i sine anbefalinger de to sprøjtemidler som en »moderat risiko«.

Modsat fødevarer er der i produktionen af blomster ingen grænseværdier for rester af pesticider. I testen fra det svenske forbrugerråd havde roserne fra Afriflora Sher 23 mg/kg af pesticidrester, da de var kommet til Sverige.

Det vidner om, “at de sviner med sprøjtemidlerne,” mener Erik Jørs, der er overlæge i arbejdsmedicin på Syddansk Universitet og har arbejdet i en række udviklingslande.

“De (pesticiderne, red.) bliver jo nedbrudt over tid, og der er trods alt sikkert nogle dage mellem, at de bliver skåret af dernede og så pakket, inden de når op til Sverige,” siger han og understreger dermed, at tallene formentligt har set endnu værre ud, inden roserne blev sendt af sted til Sverige. 

En pesticidfyldt industri 

De ansattes sundhed og arbejdsvilkår i den etiopiske blomsterindustri har flere gange været genstand for kritik. I 2017 udgav Afrikas Økonomiske Kommission i FN (ECA) og African Institute for Economic Development and Planning (IDEP) en rapport, som beskriver en industri, »der er tungt afhængig af intensivt vandforbrug, pesticider, kemiske gødningsprodukter og energi.«

En undersøgelse fra 2022 foretaget af Dansk Institut for Menneskerettigheder peger på, at de fleste farme har de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, men at de er af »varierende kvalitet« når det kommer til sprøjtemidler og medarbejdernes sundhed.

Brugen af sprøjtemidler i blomsterindustrien er normalt, forklarer Margriet Mantingh, der er formand for den hollandske afdeling af NGO’en PAN Europe. Organisationen, der har kontorer i hele verden, har som hovedformål at mindske brugen af pesticider og forhindre, at ulovlige pesticider i EU bliver brugt i Det Globale Syd. 

Margriet Mantingh fortæller, at de i PAN har fundet mange pesticider, der er forbudt i EU, i afskårne blomster. Der er nemlig ingen kontrol med rester af pesticider på blomsterne, når de kommer til EU. 

“Alt er tilladt,” siger hun. 

Der er kun krav om planternes sundhed i import og eksport. Bestemte sygdomme og insekter er ikke tilladte på planterne, og derfor bruger producenterne sprøjtemidler. 

“Når det kommer til drivhuse og andre overdækkede områder, forestiller jeg mig, at koncentrationen af pesticider i den luft, som de ansatte indånder hver dag, er meget høj,” siger hun. 

Derudover er sprøjtemidler også ofte forbundet med øjensygdomme og hudproblemer, og beskyttelse er derfor nødvendigt, når man arbejder med sprøjtemidlerne, tilføjer hun. 

Vi har spurgt Afriflora Sher, hvilke typer sprøjtemidler, de benytter sig af. De har ikke ønsket at svare på det konkrete spørgsmål, men skriver at “alt personale modtager regelmæssig og struktureret uddannelse”. 

“Uddannelsen indebærer alt fra korrekt brug af personligt beskyttelsesværn til nøjagtige sprøjtetider for at garantere vores medarbejderes sikkerhed og sikre et ansvarligt miljøprogram i alle dele af vores drift.” 

Se hele deres svar nederst i artiklen. 

Frygt i drivhusene

Vi falder på en café i snak med flere gæster, der også fortæller, at der bliver brugt sprøjtemidler i drivhusene. En af dem, en mand i begyndelsen af trediverne, kender nogen, som har fysiske mén efter at have været i kontakt med sprøjtemidler. 

På en bar, gemt en smule væk fra Batus hovedgade, mødes vi med to mænd i trediverne, der arbejder i et af Shers drivhuse. Begge fortæller, at de har arbejdet der i 10 år, og begge har efter eget udsagn synlige skader efter arbejde med sprøjtemidler. Det er tydeligt, at de er utilpasse ved situationen.

Den ene af de to mænd har blikket rettet mod sit skød.

I virkeligheden er de bange, forklarer de. 

“Vi er bange for, at det her kan gå ud over vores jobs,« siger manden, der har haft blikket rettet mod sit skød. »Vi har børn, og vores job er vores livsgrundlag.”

Vi har, efter de to mænds ønske, derfor valgt ikke at bringe deres navne. Men vi kender deres identitet og har dokumentation, der viser ansættelse på farmen.

Den ene af de to mænd trækker op i sit højre bukseben for at vise os en lys plet på sit skinneben. Ifølge manden kom han til skade, da han skulle transportere en pose med sprøjtemidler og kom til at spilde noget af det på sit ben, der var blottet.

Han fortæller, at han på hospitalet viste lægerne sit ben og forklarede, at det var kommet fra et af de sprøjtemidler, han arbejdede med.

“Men det var de fuldstændig blinde over for. De ville ikke anerkende, at det var på grund af sprøjtemidlet,” forklarer han.

Han kender ikke navnet på de sprøjtemidler, men der er ifølge ham “mange.”

“Uden sprøjtemidler er der ikke noget arbejde,” konstaterer han og nævner farverne. Der er røde, hvide og sorte. Nogle kommer i små poser, andre er væsker.

Det går bedre med skinnebenet nu, fortæller han og virker upåvirket af det, da vi møder ham.

Sådan er det ikke for hans kollega. Han trækker forsigtigt op i sin gule t-shirt og viser os et hul, hvor hans højre nyre skulle have siddet.

“Det begyndte med, at jeg blev bedt om at blande sprøjtemidlerne, og så inhalerede jeg noget af det. Det var der, at det begyndte at gå ned ad bakke,” forklarer han.

Selv om de har en uniform, er det ikke tilstrækkeligt, mener de to mænd. For dem, der håndterer sprøjtemidlerne, indebærer det en dragt, en maske samt handsker. Men en video, som Danwatch har fået tilsendt af en af de to anonyme mænd, viser, at de ansatte ikke bærer beskyttelse, når de plukker blomster. 

Vi har valgt ikke at bringe videoen af hensyn til de to ansattes sikkerhed.  

De to mænd har også forsøgt at fortælle det til ledelsen, men der er, efter deres udsagn, ikke sket nogen forbedring i den tid, de har arbejdet der.

“Selv når vi klager, er de ligeglade. De lytter ikke til os.”

“Vi tænker på fremtiden og det at arbejde i det her miljø. Det bekymrer os,” fortæller de.

Svært at vurdere

Som patient på Shers hospital har man ikke adgang til sin egen journal, fortæller de to mænd. Det er ifølge dem en praksis fra virksomhedens side, så de undgår eventuelle søgsmål. 

Afriflora afviser i deres svar til Danwatch, at det skulle være tilfældet.

“Alle patienter på SHER hospitaler, inklusiv vores medarbejdere, kan få adgang til deres journaler, når som helst,” skriver de. 

Du kan læse det fulde svar i bunden af artiklen. 

Vi har derfor vist billeder og fremlagt de kildeudsagn, der optræder i denne artikel for Erik Jørs. Han kan ikke udtale sig om de konkrete tilfælde, da han ikke har haft mulighed for at undersøge dem. Men overordnet ser han, at kildernes symptomer passer med de ovennævnte sikkerhedsdatablade.  

Han nævner derudover generelle symptomer på akut forgiftning.

“Hovedpine, svimmelhed og synsforstyrrelser er meget almindelige ved akutte forgiftninger med sprøjtemidler,” siger han. “Og hudproblemer, hvis man får det på huden. Det kan give udslæt og noget irritation.”

Kasech Kebede og en tidligere medarbejder, som Danwatch har talt med, fortæller, at medarbejderne enten er i drivhusene, når der bliver sprøjtet, eller kommer tilbage et par timer efter.

»Jeg synes ikke, at der har været nogen forbedringer i den tid, jeg har arbejdet hos Sher. Nogle gange bliver der sprøjtet, mens vi er inde i drivhusene. Så beder de os om at rykke os lidt, så de kan sprøjte. De har ingen respekt for os,« siger Kasech Kebede.

Ifølge Erik Jørs skal der være en karantæne efter sprøjtning, før man igen kan arbejde i drivhuset. Det kan være alt fra to dage til flere uger afhængigt af sprøjtemidlets giftighed. 

»Herhjemme sprøjter man typisk om fredagen, og så om mandagen kan man arbejde med planterne med handsker på. Alt efter hvilket sprøjtemiddel der bruges, kan man efter en uges tid håndtere dem uden handsker,« siger han og tilføjer, at der i danske drivhuse som oftest bruges rovdyrbekæmpelse i stedet for sprøjtemidler. 

Historier, som de to anonyme mænd og Kasech Kebedes fortæller, er eksempler på et problem, som Solomon Dessalegn Dibaba ikke mener bliver italesat. For dem, der arbejder i drivhusene, og især dem, der er i kontakt med sprøjtemidlerne, bliver ikke instrueret ordentligt.

»Der bliver ikke taget nogen forholdsregler eller forebyggende indsatser. Medarbejderne har ikke kompetencerne,« siger han og bekymrer sig især over det faktum, at størstedelen af de ansatte er kvinder.

Et etiopisk studie fra 2012 konkluderede, at abortraten for kvinder i den fødedygtige alder, der arbejdede på blomsterfarme i Batu, var »høj.« Forfatterne bag studiet peger på, at resultatet kan skyldes, kvinderne enten foretrækker at rapportere aborten som spontan, eller at eksponering af sprøjtemidler på deres arbejdsplads simpelthen leder til aborter. Selvom der endnu ikke er bevist en direkte sammenhæng, er Solomon Dessalegn Dibaba og flere af de beboere, vi taler med i Batu, overbeviste om, at den er der.

Da Kasech Kabede var på hospitalet rådede hendes læge hende til at finde et andet arbejde, fortæller hun. Men med som enlig forsørger til tre børn, har hun ikke andre muligheder. 

“Jeg kunne have arbejdet andre steder, men jeg har et ansvar for at betale husleje, betale for mine børn og deres skoleredskaber.”

Det er svært at få det til at hænge sammen med lønnen fra Sher, fortæller hun. Derfor sælger hun kul og det etiopiske fladbrød injera i en vejbod foran sit hus, når hun har fri fra arbejde.

Det gør hun, så hendes teenagebørn ikke skal arbejde. 

“Jeg vil gerne have, at de får en uddannelse. Jeg vil ikke have, at de arbejder sådan et sted som mig og får helbredsproblemer.”